Afgangsforestilling, Den Danske Scenekunstskole 2019
Instruktion & bearbejdelse
Anna Balslev
Scenografi
Laura Løwe
Lyddesign
Daniel Fogh
Lysdesign
Marcus Philip Gustafsson
Medvirkende
Sara Viktoria Bjerregaard Christensen
Lucia Vinde Dirchsen
Louise Bonde
Hanin Georgis
Evrim Benli
Foto
Catrine Zorn
”Hvorfor blev jeg skabt, hvis jeg skulle være spærret inde i mig selv?”
Vi befinder os langt ude på den engelske hede. En hede er et stykke menneskeskabt natur.
Midt ude i det stormfulde, disede engelske hedeland ligger Wuthering Heights.
Her bor familien Earnshaw.
Mr. Earnshaw bringer en dag et hittebarn med sig hjem og kalder ham Heathcliff.
Heathcliff og husets datter Catherine vokser op i en besættende og umulig samhørighed.
Men hvorfor er kærligheden umulig?
Kan man høre så meget sammen med et andet menneske, at man er fordømt?
En fortælling om heden, der vil springe i skov, hvis ikke den holdes nede.
Om naturen, når den bider fra sig i dis, mudder og undergang.
Om den dyriske kærlighed, når den flår mennesket fra sig selv.
Om opløsningen, når man elsker for højt og for meget.
Om opløsningen, når man elsker på heden.